Skip to content back to nav
 
 

Klubbens profil

Hampens Profil kollage

Her kan du læse, hvad det er der gør
fritidsklubben Hampen helt special

Fritidsklubben Hampen er Klub Egedals største fritidsklub, og klubben er normeret til 330 medlemmer. Klubben er beliggende centralt i Ølstykke ved Hampelandskolen, og har gode fysiske rammer og attraktive udearealer. 

Klubben summer af liv og glade børn, og vi har et højt aktivitets- og serviceniveau. Vi er en stor fritidsklub, men vi har en hel del "klubber i klubben". Der er dagligt 10-12  voksenstyrede aktiviteter i gang. Her er eksempler fra hverdagen:

  • Hallen (leg og bevægelse)
  • Trampoliner/hobbeborg/hængekøjer (Samlet bag klubben) 
  • Musik (faste ugentlige øvetider/optrædner)
  • Køkken-Alrummet (Bagning/smykkefremstilling/Bolsjer)
  • Hobbyrummet (Alt inde for det kreative)
  • Kaniner (pleje, udmugning, fodring)
  • Gamerrummet (vi har 19 computere/fast medarbejder/turneringer) 
  • Rollespil (Liverollespil/fremstilling af udstyr/plotmøder)
  • Dans (faste ugentlige øvetider/optrædner)
  • BMX på BMX banen
  • Pige eller drengepuls (Ny sal voksenstyret)
  • Klatring i vores klatretårn
  • Fodbold på kunstbanen
  • Fredagsbanko (fast hver fredag i Caféen)
  • Gammel sal (alt fra stikbold, fodbold, floorball osv.)
  • Smackedag (4-5 medarbejdere konkurrerer imod medlemmerne 1 gang om måneden - leg og bevægelse)

Klubben har en anerkendende kultur, dvs. at vi har en anerkendende tilgang, og tager udgangspunkt i barnets ressourcer og succesoplevelser. I mange af vores aktiviteter foregår der både en formel og en uformel læring, og dette er vi stolte af. Derudover, så arbejder vi med ICDP og hele mindsettet omkring ICDP (International Child Development programme)   

Overordnet arbejder vi i fritidsklubben Hampen med følgende aktivitetsområder: 

  • Idræt (leg og bevægelse)
  • Kultur (musik og dans)
  • Kreativitet (alt indenfor hobby)
  • IT
  • Rollespil
  • Køkkenkundskaber (Bagning/bolsjer)
  • Madordning (barpiger og drenge)

Ud over hverdagen, så har vi omkring 30 ture/overnatninger/fester/kolonier/weekendeture/fredagsarrangementer, som medlemmerne kan benytte sig af. Indholdet justeres hvert år, og vi forsøger at ramme de arrangementer, som giver bedst mulig mening vores medlemmer og for klubben. 

Derudover, er dette kendetegnede for fritidsklubben Hampen:

  • Vi er en klub med fokus på børns sundhed, læring og trivsel
  • Vi er en stor klub med gode fysiske rammer - såvel inde som ude, mange  medlemmer og engagerede og kompetente medarbejdere med en positiv og anerkendende tilgang til børnene.
  • Vi har en aktiv trivselspolitik, som skal fremme børns trivsel og hindre mobning, og handler på mistrivsel
  • Systematik omkring vores relationsarbejde

(opdateret december 2019)