Skip to content back to nav
 
 

Rollespil

Rollespil

Elsker du også eventyr, gode historier og godt sammenhold? Så er rollespilsaktiviteten nok lige noget for dig!

I vores rollespilsaktivitet finder du en af vores største "klubber i klubben". Vi spiller både Liverollespil og brætspil(DND). Er du del af rollespillet, så bliver du også en af et hold, og får en rolle i Liverollespillet.

De Hold/Roller vi har pt. har er: Kongegarden, Elvere og Vikinger. Disse Hold/roller ændres alt efter historiens fremgang. Holdene dyster så i mod og med hinanden hver torsdag til Liverollespillet. Udover Jonas, som er vores rollespilspædagog, så har vi en Plotgruppe bestående af 8 frivillige i forskellige aldersgrupper. Den flittige Plotgruppe og Jonas, mødes hver torsdag fra kl.17.30-19.00, og planlægger historien i næste torsdags Liverollespil. I 2019 har vi spillet "Kong Morgan" og "Grev Flad", som foregår i landet "Pavia". Hver torsdag er der i gennemsnit 25 børn, der deltager i Liverollespillet, og der er drøn på!

Derudover, så fremstiller vi en masse udstyr, udklædning, beklædning, rollespilsvåben osv. Alt sammen oppe i rollespilsværkstedet, og dette bruges naturligvis bruges til vores Liverollespil. Vi har samlet og lavet udstyr i mange år, så der er meget af det. 

Således ser ugen ud i Rollespil: 

  • Mandag: Fremstilling af udstyr og brætspil
  • Tirsdag: Kamptræning og brætspillet Dungens And Dragons
  • Onsdag: Kamptræning
  • Torsdag: Liverollespil
  • Fredag: Brætspillet Dungens And Dragons

En gang om måneden, afholder Rollespilsforeningen Dragon Factory et fælles Liverollespil, i Ballerup (Skovejen). Dette deltager fritidsklubben Hampen i, og her er Liverollespillet med op til flere hundrede deltagere, og det er sjovt! 

I rollespil er der et meget stærkt sammenhold blandt børnene, og nye venner er nemme at finde her. Indlevelse er nøgleordet, og der bliver gået til stålet:-)  

(opdateret december 2019)