Skip to content back to nav
 
 

Klubbens profil

profil.jpg

Her kan du læse Sødalens profil

Fritidscenteret Sødalen lægger i naturskønne omgivelser i Smørum med store udendørs arealer med plads til både børn og dyr.

Vi er normeret til 210 medlemmer, som kan tilbydes en lang række forskellige aktiviteter.

Vores grundlag i samværet med børnene er præget af:

-         Alle har ret til en ven

-         Der er plads til alle - og vi skal alle kunne være her

-         Vi kan være sammen i de små fællesskaber - og det store fællesskab

-         Vi lærer nyt hver dag - hver for sig og sammen

-         Vi leger, tænker nye tanker og prøver nye ting

-         Vi har plads til ro og fordybelse, når der er brug for det

-         Vi støtter, at hvert barn har sine egne ønsker, ideer og drømme

 

Vores daglige aktiviteter har følgende 4 hovedområder:

Udelivet- som giver plads til udfordringer på alle slags hjul og stylter. Vi leger med bold, sværd og skjold. Vi har jord, ild og vand.

Dyrene- som er både store og små. Der er 3 heste og 2 æsler, et stort antal kaniner og marsvin, høns og 2 katte som skal passes. Samvær og pasning af dyrene skaber glæde og venskaber.

IT - vi har både computere, WII, Playstation og tablets. Dette giver mange muligheder for socialt samvær og fleksibilitet omkring det interaktive miljø og fysisk aktivitet. Dette skaber gode rammer for anderledes læringsmiljøer - også f.eks. i sammenhæng med udelivet.

Kreativitet- vi skaber mulighed for mange af de traditionelle kreative interesser samtidig med, at der er fuld udfoldelse til skabelse af kostumer, våben og andet udstyr til rollespil.

På Sødalen er vi altid åbne for nye, skæve vinkler på aktiviteter, og vi lægger vægt på at skabe rum til forandring og udvikling. Der skal være plads til alle, men en social og rummelig indstilling indebærer også ansvar - vi arbejder hele tiden på, at vi hjælper hinanden og lærer af hinanden.